Både ansatte i Forsvaret og eksperter peger på, at forholdene på de danske kaserner er skyld i manglen på personale. (foto: Viktor Houman)

Skrevet af: Lukas Palm og Viktor Houman

Hærens kaserner og soldaternes arbejdsforhold har i mange år været nedprioriteret, og flere eksperter peger på, at det er grunden til den store mangel på soldater, som den danske hær lider af. Kan politikerne hjælpe soldaterne i Hæren med det nye forsvarsforlig? 

I 2022 forlod 1.943 personer Forsvaret.

Det er det højeste antal siden 2010. Det høje antal betyder, at den danske hær nu mangler en femtedel af de soldater, der skal til for at være fuldtallig.  

Rekrutteringen og fastholdelsen af soldaterne i Hæren er en stor udfordring for Forsvaret, mener flere eksperter, og det er også en udfordring, politikerne på Christiansborg er i gang med at finde en løsning på. Den løsning finder de gennem det nye Forsvarsforlig, der skal sikre 143 milliarder kroner til Forsvaret de næste ti år. Men hvordan skal pengene bruges bedst, så den danske hær kan blive en attraktiv arbejdsplads?

Brunt vand og svamp på væggene

I 2014 forpligtede Danmark sig til at bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på Forsvaret overfor NATO. Forsvarsforliget skal sikre, at Danmark senest i 2033 efterlever NATOs styrkemål. Derfor afsætter regeringen nu 143 milliarder kroner til Forsvaret, som hvert år skal til delforhandlinger. 

Men ifølge premierløjtnant i Hæren Caspar Stefani skal pengene bruges på en forbedring af arbejdsforholdene, som han peger på som værende en af de største årsager til personalemangel. 

“Vi kan købe nok så mange kampvogne og pansrede landskabsvogne og fly og så videre, men hvis ikke der er nogen til at betjene og vedligeholde dem, så kan det hele være lige meget,” siger Caspar Stefani. 

Selv mener han ikke, at forholdene på kasernerne er tilstrækkelige. For soldaterne i den danske hær møder ikke blot farlige situationer, når de er udsendt. Hjemme på kasernerne lever de også under forhold, som ifølge Caspar Stefani er sundhedsskadelige, og det har betydning for Hærens ambition om at fastholde soldaterne i længere tid.  

“At der kommer brunt vand ud af hanerne, og der er skimmelsvamp på væggene, der hvor man opholder sig som soldat i Hæren, gør jo, at man overvejer en ekstra gang, om det er nu et sted, man ønsker at gøre karriere,” mener Caspar Stefani. 

Haderslev Kaserne er en af de kaserner, som ifølge flere eksperter er forældet. (foto: Viktor Houman)

Det sundhedsskadelige element på kasernerne er en ting, men at soldaterne ikke kan få lov at opretholde sin fysiske form, da der de sidste ti år ikke har været gode nok træningsfaciliteter, er heller ikke godt nok ifølge Stefani. Det gør, at soldaterne stopper tidligere, end de havde håbet på. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) er dog i fuld gang med renoveringen af disse kaserner, men det store efterslæb, der er efter at have nedprioriteret beboelses- og træningsfaciliteterne i mange år, kan i den grad mærkes, og FES løber så stærkt, de kan, for at rette op på det.  

“Her i 2023 bruger vi hele den ramme, vi har, på bygningsvedligeholdelse. Vi kæmper hårdt for at rette op på det efterslæb, der er, og det er en kæmpestor opgave. Så skal man jo have en samtale i forsvarsforligskredsen om, hvor mange penge man vil sætte af til det her,” lyder det fra kommunikationskonsulent i FES Martin Særmark-Thomsen. 

Netop det store efterslæb kan Jess Møller Nielsen, som er pensioneret oberst i Hæren og nu senioranalytiker ved Institut for Militær Analyse, nikke genkendende til. Han har været tilknyttet en række kaserner i sin tid i Hæren, og han kan ikke erindre, at have stødt på en kaserne, hvor han kunne sætte flueben i alle bokse på checklisten. 

“Jeg kan ikke komme i tanke om et sted, hvor faciliteterne ikke er en udfordring. Det kan ikke udelukkes, at der findes en kaserne i Danmark, hvor man mener, at forholdene er fuldstændig i orden. Men jeg har ikke oplevet det i mange, mange, mange år,” siger Jess Møller Nielsen. 

Mere fokus på uddannelse

Et af de kritikpunkter, der går igen hos både eksperter samt tidligere og nuværende befalingsmænd i den danske hær, er uddannelsesmulighederne i Forsvaret. Lektor ved forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er enig i, at fastholdelse af soldater i Hæren er en af dens største udfordringer. Han mener, at man både bør kigge på mulighederne for en civiluddannelse, som soldaterne efterfølgende kan bruge ‘på den anden side af hegnet’. 

“Man er nødt til at sørge for noget fastholdelse. Man er nødt til at lytte til, hvad det er, der får konstablerne til at skride. Og noget af det, som de efterspørger, det er, at de opsparer penge til at kunne tage en civiluddannelse, når de træder ud af forsvaret,” siger Peter Viggo Jakobsen. 

En civiluddannelse i Forsvaret betyder, at man uddanner sig imens man gør tjeneste, så man kan bruge den uddannelse, når man træder ud af Forsvaret igen. Det er noget, som man tidligere har gjort brug af i Forsvaret, men den blev sparet væk for ti år siden, og det er ikke kun Peter Viggo Jakobsen, der synes, at det er en god ide at få den genindført.  

Også den pensionerede oberst Jess Møller Nielsen ser på genindførelsen af civiluddannelsen som et muligt tiltag for at holde fast på soldaterne lidt længere. Han mener, at det kan blive svært at jonglere en tilværelse i det danske forsvar med et familieliv, hvis man gerne vil det, da man ikke har råd til at leve på SU, når man allerede har stiftet familie. 

“Civiluddannelsen var en fremragende ordning, som man afskaffede for nogle år siden, og det har betydet, at rigtig mange soldater bliver i Hæren for kort tid, fordi de nu selv skal ud og selv finansiere en uddannelse, når de har været soldater, mens andre unge mennesker har brugt tiden på at uddanne sig. Det er en af de største udfordringer for fastholdelsen af soldater,” mener Jess Møller Nielsen. 

Uddannelsesmulighederne i Forsvaret er ikke noget, som går ubemærket hen hos de politikere, der sidder med til forhandlingerne om det nye forsvarsforlig. En af dem er Forsvarsordfører for Moderaterne Peter Have. Han mener også, at civiluddannelsen kan være med til at drage flere soldater ind i den danske hær og samtidig fastholde dem lidt længere.  

“Vi skal have sidestillet de uddannelser, man får i Forsvaret, så man kan bruge dem en til en i det civile liv,” siger Peter Have. 

Fortsat under forhandling

Forsvarsforliget, der er udarbejdet af SVM-regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, er fastsat med en investering på 143 milliarder til Forsvaret, men partierne er stadig i forhandling om, hvordan pengene præcist skal investeres i Forsvaret. 

Forsvarsordfører Peter Have (M) fortæller, at 39 milliarder af de afsatte 143 milliarder kroner går til en såkaldt genopretningsplan, som skal genopbygge fundamentet i Forsvaret. Det inkluderer blandt andet renovering af kasernerne. Det er en måde at sikre, at man imødekommer problematikken, der er omkring soldaternes beboelsesfaciliteter. Det, man dog ikke forhandler om, er lønnen, og det har Peter Have en forklaring på. 

“Vi kan ikke tillade os at sidde og forhandle soldaternes løn. Vi bliver nødt til at have respekt for den danske model med arbejdsmarkedets parter, og der må vi afvente og se, hvad der sker ved overenskomstforhandlingerne i 2024. Der er ikke direkte øremærket lønninger i de 39 milliarder kroner i genopretningsplanen i Forsvaret,” siger Peter Have. 

Første delaftale på vej

Kritikken af Forsvaret bliver rejst af flere ansatte og eksperter, men på trods af omtalen kan Forsvaret ikke svare på kritikken, før forhandlingernes første rammeaftale er fastlagt.

“Det er ikke en hemmelighed, at forsvaret har problemer med at rekruttere og fastholde personale. Men der er stadig forhandlinger i gang, så indtil første rammeaftale er på plads, kan vi ikke sige mere,” lyder det fra kommunikationskonsulent i Forsvarsministeriets Personalestyrelse Camilla Frederiksen. 

Første del af rammeaftalen bliver ifølge Peter Have (M) offentliggjort i slutningen af sidste kvartal i 2023.